Generhvervelse af kørekort

Generhvervelse

Der kan være flere grunde til, at du har mistet dit kørekort, og det afhænger af din situation, hvordan du kommer i gang igen.

Generhvervelse – kr. 3.500,-

Har du fået en spritdom?

Hvis du har mistet dit kørekort på grund af spirituskørsel, skal du først gennemføre et ANT-kursus (Alkohol, Narko, Trafik), før du kan starte.

Du kan tilmelde dig kurset via sundhed.dk eller kontakte din kommune.

Når du har dit ANT-bevis, hjælper vi dig videre med teori og køreundervisning.

Mistede du kørekortet inden for de første 3 år?

Hvis du havde haft dit kørekort i mindre end 3 år, da du mistede det, har du typisk fået et kørselsforbud.

Det betyder, at du skal tage et særligt undervisningsforløb, ligesom da du tog kørekort første gang. Vi tilbyder et samlet forløb med teori og praktisk kørsel.

Kontakt os for at høre mere og få en tryg opstart.

Har du afleveret dit kørekort til politiet?

I så fald har du fået en ubetinget frakendelse. Du må først komme op til teori- og køreprøve efter den frakendelsesperiode, der er angivet i dit brev fra politiet.

Husk at medbringe:

  • Pas
  • Brev fra politiet
  • ANT-bevis (hvis du har spritdom)

Har du stadig dit kørekort, men fået en frakendelse?

Så har du fået en betinget frakendelse. Det betyder, at du skal bestå både en teoriprøve og en køreprøve inden for en given tidsfrist – ellers skal du aflevere dit kørekort og starte forfra.

Vi anbefaler, at du starter hurtigt, da der kan være lange ventetider på prøver.

Medbring:

  • Dit pas
  • Brev fra politiet
  • ANT-bevis (ved spritdom)

Har du spørgsmål eller er du i tvivl om, hvor du skal starte?