motorcykel


   Krav til MC Kørekort

 

   Der er 3 forskellige kategorier:

 

   1) Kategori A1 - Lille motorcykel.

 

   2) Kategori A2 - Mellemstor motorcykel.

 

   3) Kategori A - Stor motorcykel.

 

   Kørekort til kategori A1 kan udstedes til en person, der er fyldt 18 år.

   Kørekort til kategori A1 (lille motorcykel) giver ret til at føre:

   Tohjulet motorcykel med eller uden sidevogn med et maksimalt slagvolumen på 125 cm3, en maksimal motoreffekt på 11 kW (14.96 hk)

   og et forhold mellem motoreffekt og køreklar vægt på højst 0,1 kW/kg.

 

   Kørekort til kategori A2 kan udstedes enten til en person der er fyldt 20 år og har gennemført køreundervisning og bestået en køreprøve

   til kategori A2 på en motorcykel, kategori A2, eller har mindst 2 års erfaring som fører af lille motorcykel på baggrund af et kørekort til kategori A1

   og herefter har bestået en praktisk prøve på en motorcykel, kategori A2.

   Kørekort til kategori A2 (mellemstor motorcykel) giver ret til at føre:

   Tohjulet motorcykel med eller uden sidevogn med en maksimal motoreffekt på 35 kW (47.6 hk) og et forhold mellem motoreffekt og køreklar

   vægt på højst 0,2 kW/kg.

 

   Kørekort til kategori A kan udstedes til en person,der er fyldt 24 år, og har gennemført køreundervisning og bestået en køreprøve til kategori A

   på en motorcykel, kategori A, eller har erhvervet kørekort til kategori A2 og har bestået en praktisk prøve på en motorcykel, kategori A.

   Kørekort til kategori A kan udstedes til en person, der er fyldt 22 år, hvis den pågældende har mindst to års erfaring som fører af

   mellemstor motorcykel på baggrund af et kørekort til kategori A2 og herefter har bestået en praktisk prøve til kategori A på en motorcykel, kategori A.

   Kørekort til kategori A (stor motorcykel) giver ret til at føre:

   Tohjulet motorcykel (alle størrelser) med eller uden sidevogn.


   Undervisning til alle kategorier ( A1, A2 eller A):

   Du skal have modtaget teoretisk og praktisk undervisning af en godkendt MC kørelærer.

   Teoriundervisning omhandler såvel færdselsteori som teknisk gennemgang af mc og faremomenter ved fejl på mc.

   Praktisk undervisning omhandler kørsel på manøvrebane (min. 4 lektioner á 45 min), hvor du skal lære at betjene

   køretøjet, praktisk kørsel på landevej, i by, på motortrafikveje, motorveje og i mørke. Du kører selv på motorcyklen

   og jeg kører bag dig i bil og dirigerer dig via radio.

 

   Køreteknisk kursus (5 lektioner á 45 min), hvor du skal lære avanceret køreteknik, omhandlende blandt andet

   katastrofeopbremsning og undvigemanøvrer, kørsel i ideallinier samt kørsel med bagsædepassager. Derudover

   skal du under kurset lære at køre med sidevogn.

 

   Praktisk kørsel skal i hele forløbet foretages på en godkendt motorcykel, svarende til den kategori du vil erhverve kørekort til.

 

  Prøvevilkår:

 

   Teoriprøven er en afkrydsningsprøve, bestående af 25 billeder med tilhørende 80-100 spørgsmål, som skal besvares

   med "ja eller nej". Mindst 20 billeder skal være besvaret rigtigt.

 

   Praktisk prøve består af en mundtlig overhøring i kontrol og sikkerhedseftersyn af mc. Der efter skal du lave de nye

   EU-øvelser på banen hvor den sagkyndige ser efter om man kan "magte" den mc man er til prøve på. Til sidst skal

   du ud i trafikken, hvor den prøvesagkyndige dirigerer over radio og "overvåger" dig fra min bil (kørt af os).

 

   Prøven har en varighed af mellem 35-45 min. Køreprøven skal naturligvis aflægges på en godkendt motorcykel,

   svarende til den pågældende kategori.

 

  Lovkrav (lovpakken)

 

   Du må starte på at tage mc-kørekort 3 måneder, før du fylder 18 år.

 

   Du skal som et minimum have modtaget undervisning i:

    •29  Lektioner i teori

    •  4  Lektioner på manøvrebane

    •13  Lektioner på vej

    •  5  Lektioner på køreteknisk anlæg :   

   Du kan du læse mere om regler, holdstarter og tilmelding på nedenstående link:


  læs mere / tilmeld dig her